Gå til hovedindhold

Referat fra gruppe 2 - 18. November 2020 Om borgerbudgetter

  • Læs op

Indhold

    Tilstede: Mette Dinesen, Thomas Jürgensen, Grethe Lambrecht

    Referent: Grethe Lambrecht

    Mette Dinesen havde på forhånd fremsendt skriv om borgerbudgetter. (vedhæftes). Det skulle være sat i
    gang her i efteråret, men pga co-vid19 har hun fået grønt lys til, at det kan udskydes til foråret. Det vigtige
    er at få involveret mennesker, som normalt ikke involverer sig. Holme-Olstrup Toksværd er valgt som pilotprojekt.

    Da vi i lokalrådet har mange bolde, der skal skydes af, blev vi enige om at holde et borgermøde lørdag, den
    20. marts kl. 10 – 15, hvor vi kombinerer borgerbudgetter og laver en præsentation af interessegrupperne også.

    Det er vigtigt at få fat i folk og få motiveret folk. Så for det første vil der blive lavet en lille invitation, der
    bliver husstandsomdelt – og for det andet at vi får en dygtig motivator på, som fx Tyge Mortensen, som var
    til stormødet i 2019. (gå ind og kig på www.rudme.dk. Det er en lille by med 400 mennesker – og de har lige
    så mange aktiviteter som hele Næstved. Han har været i stand til at få sat gang i en masse grupper der.)

    Til borgerbudgetterne, skal der udpeges en styregruppe, som har kontakten til/med Mette. De skal IKKE
    foreslå eller lave projekterne, men hjælpe de mennesker, der melder sig med ideer til projekter o.l.
    Mette kontakter personer til styregruppen, Thomas Jürgensen er repræsentant for lokalrådet.

    Vi talte kort om mangel på aktivitetshus, og Thomas mente, at man kunne bruge kælderen under klubhuset
    ved banerne i Toksværd. Det undersøges nærmere.

    Desuden talte vi om Hundeskov, fordi jeg opdagede, at det var Mette, der havde været involveret i sagen i
    2018. Thomas fik papirerne med hjem og ville lave et budget, så der evt kan sendes en fornyet ansøgning.

    Da vi har politiet på til næste bestyrelsesmøde, vil jeg allerede nu foreslå, at vi indkalder foreningerne til et
    møde i februar, hvor vi kan høre, hvad de hver især laver og har af evt udfordringer. Her vil vi også kunne
    motivere dem til at deltage i mødet i marts.

    Se flere nyheder fra Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd